Din familie er velkommen
Hos os er du meget velkommen til at tage familie eller en ven med til undersøgelsen.
Kig indenfor på klinikken
Ultralydklinik Lejre ejes af overlæge, dr. med. Torben Larsen, speciallæge i gynækologi og obstetrik og specialist i diagnostisk ultralyd.

Almindelig graviditetsscanning i 2D

Uge 5-12. Tidlig graviditetsscanning:
Allerede nu kan man se det lille fosterhjerte slå. Vi tager mål af fosterets længde og bestemmer din termin. Vi kigger også efter, om der skulle være mere end ét foster!

Uge 11-13. Nakkefoldsscanning:
I denne periode (helt nøjagtigt 11 uger + 3 dage til 13 uger + 6 dage) kan vi lave den såkaldte nakkefoldsscanning. Vi udmåler en lille væskesamling ved fosterets nakke og kan ud fra dette mål, sammenholdt med moderens alder og fosterets længde, vurdere risikoen for, at fosteret lider af mongolisme.

Vi ser det lille fosterhjerte slå og kigger efter antallet af fostre!

Vi måler fosterets længde og maveomkreds og kan ud fra disse mål bestemme dit forventede fødselstidspunkt.

Uge 18-23: Gennemscanning:
I denne scanning undersøger vi hele fosteret og ser efter, at alt er normalt. Vi undersøger bl.a. hoved, hjerte, bugvæg, mave-tarm-system, nyrer, blære, arme og ben. Vi undersøger også moderkagens placering og vurderer mængden af fostervand.

Hvis I ønsker det, kan vi i de fleste tilfælde også kønsbestemme barnet på dette tidspunkt.

Vi kan, ud fra flere forskellige typer målinger, bestemme dit fødselstidspunkt meget nøjagtigt.

Uge 23-40: Tilvækstscanning:
Vil du se, hvordan den lille har det, er denne periode rigtig god. Vi udmåler fosteret og kan meget nøjagtigt bestemme vægten.

Perioden 24. til 32. graviditetsuge er den allerbedste periode til at lave de fantastiske 3D- og 4D-skanninger.

Kontakt/ tidsbestilling

Du kan henvende dig med spørgsmål på

Tlf.: 31 31 17 00

eller send en mail på

torbenlarsen@dadlnet.dk



Ultralydklinik Lejre
Drejergården
Roskildevej 38
4330 Hvalsø